Hold hjernen i topform
Af Irene Hage, 2000
Skal du, dit barn eller kæreste op til eksamen eller igennem en fase, der kræver, at hjernen præsterer noget ekstraordinært, følger her nogle gode råd.
Ernæring er faktisk en altafgørende - men ofte overset - faktor for om du scorer højt eller lavt.
Der er lavet flere undersøgelser, der beviser dette. Praktiske ernæringsprogrammer omfattende tusindvis af børn giver dokumentation for, at korrekt ernæring fremmer indlæringsevne, intelligens, koncentrationsevne og såvel fysisk og som mental udholdenhed.
Alexander Schauss fra USA, som er en af eksperterne på området, har skrevet en veldokumenteret bog om ernæring og skolebørns præstationer.
I sin bog "Eating for A's" giver han en 12 ugers trin-for-trin-vejledning i optimal ernæring til hjernen. Bogen fortæller om en større undersøgelse, der er lavet om dette emne. Undersøgelsen strakte sig fra 1979-1983, hvor sammenlagt 600.000 børn indgik i undersøgelsen.
Skolemaden var blevet kraftigt kritiseret, hvilket førte til at man ville ændre retningslinier. Der blev indkøbt råvarer af høj kvalitet, rige på vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer.
Man vurderede at RDA - den amerikanske ADT (anbefalede daglige tilførsel) - var alt for lav. Derfor lagde man vægt på, at maden skulle indeholde flere vigtige næringsstoffer end anbefalet.
I kostprogrammet indførte man 3 hovedpunkter:
Brug af alle former for raffineret hvidt sukker blev reduceret.
Alle levnedsmidler med kunstige smags- og farvestoffer blev fjernet.
Brugen af fødevarer, der indeholdt konserveringsmidler, blev nedbragt. Man reducerede også de fødevarer, som indtaget i større kvanti har vist sig at kunne forårsage adfærdsproblemer.
Ved undersøgelsens afslutning analyserede man de indsamlede data. Man så, at der var sket en markant forbedring af elevernes resultater i intelligensprøver. Skolens elever havde scoret flere points i en standard-prøve end nogen anden skole i USA's historie. Kosten var det eneste i hele skolesystemet, man havde ændret på.
Siden har man indført samme kostprogram i andre amerikanske uddannelsesinstitutioner - 111 i alt. Her har prøver og statistiske analyser bekræftet, at ernæringsprogrammet også her øgede hjernens evner. Mad af høj kvalitet gav altså bedre eksamenskarakterer.
Det er interessant, at ikke alene blev elevernes mentale præstationer forbedret, men også deres sportspræstationer røg til tops ved mange sportskonkurrencer. Desuden blev knogleskader ved sportsaktivitet reduceret med 30% sammenlignet med gennemsnittet.
I Wales udførte man en også et forsøg på en skole. Man gav eleverne et spørgeskema, hvor man bad dem skrive, hvad de fik at spise til morgen, frokost og aften.
Resultatet var rystende. Nogle elever fik faktisk ikke menneskeføde. Morgenmaden var en kop kaffe med sukker, frokost bestod af chips, og resten af dagen stod på slik og sodavand.
Ved et forsøg på at kompensere for den dårlige kost, arrangerede man, at en gruppe elever fik kosttilskud. En anden gruppe elever fik snydepiller (placebo). Resten af eleverne fungerede som kontrolgruppe.
I en efterfølgende intelligensprøve konstaterede man, at gruppen, der havde fået kosttilskud, i gennemsnit scorede dobbelt så mange points som placebogruppen og kontrolgruppen.
De eneste to elever fra kosttilskudsgruppen, der ikke scorede højt, viste sig at være de, der havde den højeste indtagelse af sukker og fedt.
Et nyt og mere omfattende program med et større antal elever blev lanceret på samme skole. Flere slags tests blev benyttet. Det samlede materiale blev computeriseret og analyseret ved et universitet.
Resultaterne ved en ikke-sproglig intelligensprøve viste, at de, der fik kosttilskud, opnåede en væsentlig forøgelse af deres intelligenskvotienten. Denne undersøgelse blev offentliggjort i det ansete lægetidsskrift The Lancet og kommenteret i BBC.
De ernæringselementer, som har vist sig at have stor betydning og blev benyttet i undersøgelserne er:
A-vitamin, B1-vitamin (Thiamin), B2-vitamin (Riboflavin), B3-vitamin (Niacin), B6-vitamin (Pyridoxin), folinsyre, C-vitamin, jern, magnesium, kalium, krom, zink og de essentielle fedtsyrer; omega 3 og omega 6 olier.
De madvarer, der har et højt indhold af gavnlige næringsstoffer er:
Sardiner, som ved flere undersøgelser har vist sig at være godt for korttidshukommelsen og er rige på flerumættede fedtsyrer, jern, zink og kalium. Andre fornuftig fødevarer er laks, tunfisk, bananer, abrikoser, hvedekim og kyllingekråser.
Andet, der er lige så væsentligt for en god hjernefunktion, er sollys, hvile, fysisk aktivitet og psykisk velvære.
Tungmetaller bør man sørge for at få udrenset fra kroppen, da de blokerer for en masse vigtige hjernefunktioner. Derudover kan overfølsomhedsreaktioner være en væsentlig blokerende faktor for optimal hjernefunktion.
Litteratur:
- Schauss, Alexander, Friedlander Meyer, Barbara & Meyer, Arnold: Eating for A's; Simon & Schuster, Inc., 1991, ISBN 0-671-72814-8.
- Roberts, Gwilym: Boost your Child's Brain Power, Thorsons, 1988, ISBN 0-7225-1752-1.