Får du nok antioxidanter, vitaminer og mineraler
Nyt avanceret laboratorieudstyr måler mængden af frie radikaler i dit blod. Nu kan man få målt sit niveau af fri radikal aktivitet i kroppen ved et nyt avanceret apparat her på klinikken.
Apparatet ”FRAS” - som står for: Free Radical Assessment System - er et fotometrisk analytisk laboratoriesystem, som kan måle fri radikal aktivitet ved en enkelt bloddråbe.
Hvis man for eksempel er stresset, syg, forkølet eller er i medicinsk behandling med f.eks. kemoterapi, så stiger mængden af frie radikaler i kroppen. Får man så nok antioxidanter?
Hvis man i øvrigt ikke fejler noget, kan det også være rart at vide, om man forebygger nok og kan klare den daglig belastning med luftforurening, kemisk påvirkning m.m.
Prøven foregår ved, at man får et lille prik i fingeren, hvorved der dannes en lille bloddråbe, som er en tilstrækkelig mængde at foretage analysen på.
Resultatet er en gennemsnitsværdi af det frie radikal niveau inden for de sidste par uger, så man behøver ikke være fastende.
Analysen koster 300 kr. og tager 10 minutter.
Vi kender alle til den iltning, der sker når jern ruster, eller når et æble bliver brunt, efter det er skåret over. Den nedbrydning der sker her, pga. ilten, sker også i vores krop.
Når vi omsætter ilt i kroppen, omdannes noget af dette til frie radikaler. Frie radikaler er ilt-molekyler, hvor der mangler en elektron. Et frit radikal, som mangler en elektron, vil gøre alt for at ”stjæle” en elektron fra et andet molekyle, så den kan blive ”mæt” igen. Når et molekyle får ”stjålet” en elektron, bliver den beskadiget (oxideret) eller går til grunde.
Frie radikaler angriber alt, både uden for og inden i cellerne. F.eks. bliver cellevæggene (som bl.a. består af fedt) og fedtstoffer i blodet harske (oxiderer). De frie radikaler angriber også cellernes DNA dvs. arvemassen. Hvis DNA bliver beskadiget, og der sker for store ændringer, kan det danne kræft.
Vi danner flere frie radikaler end man gjorde for bare 100 år siden. Det kan skyldes forkert kost, tilsætningsstoffer, udsættelse af nogen af de 100.000 kemiske stoffer der findes i vores dagligvarer, luftforurening, kviksølv fra tænderne, stress, tobaksrøg, solbadning, og mange andre ting. Dette er uhensigtsmæssigt idet de frie radikaler øger harskningen i vore celler, det som hedder oxidation.
Antioxidanter (som navnet antyder) modvirker dette. Antioxidanter findes især i grønt og frugt, og kan neutralisere (mætte) frie radikaler uden selv at blive ødelagt. De fungerer som et netværk, og det er et samspil af de forskellige antioxidanter, som gør at de virker så godt. Derfor er det vigtigt, at man tager et bredt spektrum af disse for at få den fulde virkning.
Forskellig antioxidanter virker på forskellig måde, og de er med til at forstærke hinanden. De mest kendte og vigtigste er E vitamin, C- vitamin, Q-10, Liponsyre, Betacaroten, Pycnogenol og Glutathion.
Derudover er der Selen, som ikke er en antioxidant i sig selv, men som er nødvendig for dannelse af enzymer i kroppen som virker som kraftige antioxidanter.
Antioxidanter medvirker til at forebygge og lindre en række sygdomme som kræft og åreforkalkning, og kan være med til at forsinke aldringsprocessen.
Institut for Orthomolekylær Medicin