Kættersk behandling af åreforkalkning
Af Claus Hancke
Kættere var traditionelt de, som udtalte sig imod kleresiets vedtagne verdensbillede. Galileo sad i husarrest i Firenze, og Kopernikus fik sin lærebog forbudt af den katolske kirke, fordi de hævdede, at Jorden kredsede om Solen. Lidt mildere var man ved Fleming, som blot fik latterliggjort sit penicillin igennem 20 år og Semmelweis, som blev latterliggjort, fordi han hævdede, at man kunne nedsætte risikoen for barselsfeber, hvis fødselslægen vaskede hænder, eller Marshall og Warren, som i årevis blev latterliggjort efter at de i 1982 hævdede, at en bakterie kunne fremkalde mavesår. Da de fik Nobelprisen i 2005 stivnede mange smil. Nye behandlingsmetoder har lige siden lægestandens fødsel været mødt med hård modstand grundet uvidenhed og frygt, og først efter årtier langsomt og tøvende accepteret, når de ikke har været til at komme uden om. Sådan var det med f.eks. penicillin, og sådan er det i dag med EDTA-kelation. En behandling vi har anvendt i de sidste 22 år med resultater, der hæver sig langt over det niveau, man kan opnå ved de ortodokse behandlingsmetoder.
Baggrund. En af de største dødsårsager i dag er hjerte-karsygdomme. Sygdomme, som medfører en kronisk fremadskridende dødelig åreforkalkning. De sædvanlige behandlinger i dag er ofte store operative indgreb med risiko for alvorlige bivirkninger og kun en midlertidig effekt. Et meget attraktivt alternativ til disse store indgreb er den såkaldte Magnesium-EDTA-Chelation-Behandling, kort omtalt som ”EDTA-behandling” eller ”Chelation-therapy” internationalt. Hvad er det så: ”Chelation-therapy”? Chelation kommer af det græske ord “Chela” = læber eller klo. Man kan forestille sig en klo, som griber et giftigt metalmolekyle som en tang, og fastholder det, indtil det bliver udskilt via nyrerne. Behandlingen er således en slags kemisk kirurgi, hvor man fjerner skadelige metaller fra kroppen.
Historie. Et af de mest kendte kelerende molekyler er EDTA (Etylen-Diamin-Tetra-Acetat), som er ganske ugiftigt og velegnet til at fjerne bl.a. bly fra mennesker, som har været udsat for blyforgiftning. I 50-erne skete et større udslip af blydampe på en fabrik i Michigan, som fremstillede bilbatterier. Et stort antal fabriksarbejdere blev blyforgiftet og måtte behandles med EDTA. Det gik, som det skulle, blyet kom ud, men det interessante var, at et stort antal af disse arbejdere vendte tilbage efter et par måneder og fortalte deres læge, at behandlingen også havde hjulpet på deres hjertekrampe eller gangsmerte i benene. De kunne altså berette om bedring i en sygdom, som de slet ikke troede, de blev behandlet for. –Man kunne således udelukke den såkaldte placebo-effekt. Nogen fremsynede læger i USA blev interesserede, og disse begynde så at bruge EDTA til direkte behandling af Angina Pectoris (Hjertekrampe) og Claudicatio Intermittens (smerter i benene ved gang), som skyldes åreforkalkning i hjertets kransårer eller i benenes pulsårer. Siden er behandlingen stille og roligt blevet udviklet, og den metode, vi bruger i dag, er stort set uforandret fra 1987. Trods modstand fra konkurrerende faggrupper, specielt naturligvis karkirurger, har EDTA-behandlingen kunnet klare denne modstand, fordi den har visse fordele, som er vanskelige at negligere:
Egenskaber: 1) EDTA-behandling er ufarlig, når den anvendes korrekt. Behandlingen har et bivirkningsniveau som er mindre end en almindelig Albyl. Det kan man ikke just sige om f.eks. karkirurgi. 2) EDTA-behandling er effektiv. Behandlingen bedrer tilstanden hos 85-90 % af patienter med hjertekrampe eller vindueskiggerben eller åreforkalkning i halspulsårerne. Behandlingen kan overflødiggøre ca. 60 % af bypass operationer og redde ca. 90 % af ben, som er truet af amputation. 3) EDTA-behandling er billig. Behandlingen koster en brøkdel af de store operative indgreb. 4) Den opnåede behandlingseffekt er varig. 5) EDTA-behandling er lavteknologi. Behandlingen kan udføres i en almindelig lægeklinik. Det eneste der kræves er en specialuddannet læge og lidt ekstra udstyr. 6) EDTA-kelering fjerner desuden tungmetaller, som har mange andre skadelige effekter.
Virkningsteori. Da der er tale om kliniske observationer som grundlag for behandlingen, har man forsøgt at efterrationalisere en teori, som kunne forklare effekten. Når man taler om medicinsk kelering, så må man også tale om frie radikaler. Man kan nemlig ikke tale om, at åreforkalkningen fjernes ligesom kalken i en kaffemaskine. Forkalkningen svinder godt nok, men mekanismen er en anden. Frie radikaler dannes ud fra oxygen, og denne proces katalyseres af metaller. Det hyppigste er jern, men også kobber og tungmetaller kan optræde som katalysatorer. Det er påvist, at store depoter af netop jern udgør en betydelig risikofaktor for blodprop i hjertet. Ligeledes ved man, at metallerne antimon og kviksølv findes i stor mængde hos folk med blodprop i hjertet. Ved EDTA-behandling fjerner man disse metaller i deres frie form. Så nedsættes evnen til at katalysere dannelsen af frie radikaler, og dermed nedsættes også skadevirkningen på væv, som resulterer i åreforkalkning og cancer. EDTA har som keleringsmiddel den dobbelt-effekt, at den ikke blot mindsker åreforkalkningen, så der bliver bedre blodgennemstrømning i karrene, men den bremser også en af årsagerne til sygdommen, ved at fjerne tungmetaller og bremse dannelsen af de frie radikaler. Dette er en vigtig forskel fra de store kirurgiske indgreb, som under selve operationen mangedobler den hastighed, hvormed vi danner åreforkalkning. I de tilfælde, hvor karkirurgi er absolut nødvendig, vil det derfor være en fin kombination, at give EDTA-behandling før og efter operationen. Den kliniske erfaring med metal-kelering med EDTA har været overordentlig interessant igennem de 22 år, jeg har arbejdet med denne metode. Det er nok den mest effektive medicin, jeg har haft mellem hænderne i mine 36 år som læge. Vi har patienter, som for 22 år siden skulle have haft et ben amputeret, -og som ikke blot har kunnet bevare deres to ben, men også mangedoblet deres gangdistance ved denne behandling. Ofte har vi set, at folk som før behandlingen kunne gå 30 meter, øgede deres gangdistance til 3 kilometer, altså en forbedring på 10.000 %. På samme vis har vi patienter, som er sparet for en planlagt hjerteoperation for 15-20 år siden. Det er derfor et ganske interessant udgangspunkt, at vi her har en ufarlig medicinsk metode til behandling af en kronisk fremadskridende, invaliderende sygdom. Den medicinske litteratur har da også accepteret medicinsk kelation med EDTA, idet der findes et meget positivt og veldokumenteret afsnit “Magnesium-EDTA-chealtion therapy” i et standard referenceværk inden for hjertemedicin: "Cardiovascular Drug Therapy", Saunders, Second Edition, 1996.
Økonomi. Den daværende Amtsrådsforening oplyste d.14. juli 2006, hvad det offentlige betalte til bypassoperationer, benamputationer samt til hjertepatienter i medicinsk behandling En By-pass-operation kostede 120.000 Kr. Det dækker udelukkende operationen og ikke forudgående konsultationer, undersøgelser og efterfølgende medicinsk behandling. Der blev det i 2005 udført bypass-operationer for 221.000.000 Kr. Ben-amputationer er lidt vanskeligere at opgøre. Det afhænger af, hvordan amputationen afgrænses. En amputation midt på låret er væsentligt dyrere end en underbens-amputation. Der blev i 2005 foretaget amputationer for 100.000.000 Kr. Igen er konsultationer og udgifter til proteser m.v. ikke medregnet. Udgiften til hjertepatienter i medicinsk behandling omhandler ambulante besøg, indlæggelser incl. medicin udleveret i sygehusregi. Der blev i 2005 brugt 330.000.000 Kr. Heri er ikke medregnet det offentlige tilskud samt patienternes udgift til medicin, som de køber på recept resten af deres liv. De ambulante kontroller takseredes til 1.400 Kr. såvel før som efter operation. En undersøgelse af hjertets blodforsyning kostede 10.000 Kr. En EDTA-grundbehandling (30 behandlinger inklusive forundersøgelse konsultationer og kontroller) koster ca. 30.000 Kr. Det er det samme som prisen på blot 3 dages indlæggelse på et sygehus, og er mindre end blot indkøbsprisen på en benprotese. Et tilbud fra min klinik til det daværende Københavns Amt om at behandle ti amputationstruede patienter med garanti for effekt, blev venligt afslået, selv om det var en win-win situation for Amtet, som kun skulle betale, hvis vi kunne redde benet fra amputation. Men man takkede nej.
Cost – benefit. Det koster 1.000.000 Kr. at amputere et ben, men 30.000 Kr. at redde det. Så meget om økonomien. Den største gevinst ved EDTA-behandling er naturligvis, at man bevarer sin livskvalitet. Den menneskelige lidelse ved at få amputeret et ben er betydelig, og 90 % af patienterne undgår amputation, hvis de får EDTA-behandling. Man undgår desuden den risiko, der er forbundet med operationer, og langtidsresultaterne er bedre, fordi den opnåede virkning af EDTA-behandling kan vedligeholdes resten af livet. Hvis man kunne nøjes med at operere de, der ikke har tilstrækkelig effekt af EDTA-kelation, ville der kunne frigøres betydelige midler i sygehussektoren, som så kunne bruges til at hjælpe befolkningen med operation af hofter, knæ, åreknuder, hæmorider, brok og stær. Det giver desværre ikke lægestanden den samme helteglorie, som de højteknologiske prestigeoperationer, - men det giver befolkningen livskvalitet; -og dermed liv.
Modstand. Det kan undre, at en så fremragende behandling stadig møder så stor en træghed og modstand i lægekredse, men kender man lægestanden indefra, er det nu ikke så mærkeligt. En af søjlerne i vort prestigefyldte tempel for moderne lægevidenskab er den udbredte illusion, at der er en glat og velsmurt hurtigrute mellem forskningens resultater og den praktiske brug i behandling af vore patienter. Som nævnt, er det desværre en illusion. Hvis teorien bag en ny behandlingsmetode ikke passer ind i den etablerede forskningsteori, og således ikke kan absorberes i denne uden at man skal ændre på præmisserne for det, der allerede er skolemedicin, så skabes utryghed og forvirring, og det nemmeste er at negligere den nye information. Vi kan tale om en form for mental blokering eller "cognitiv dissonans". Det er for besværligt og måske lidt utrygt at sætte sig grundigt ind i den nye information, fordi det indebærer en risiko for, at man tvinges til at ændre det videnskabelige grundlag, der danner basis for ens egen viden og position. Hvis en ny behandling som EDTA-behandling samtidigt føles som en trussel mod en faggruppe, og denne ligefrem har en interesse i at modarbejde den ny behandling, så vil denne gruppe kunne udlægge et tågeslør af negativ misinformation, som er uigennemskueligt for den, der ikke har sat sig ind i emnet. Alle de, der ikke orker at sætte sig ind i den ny information, vil derefter vælge den nemmeste vej, nemlig at negligere det nye. Lægestanden består af tusindvis af samvittighedsfulde enkeltpersoner, der gør deres bedste i en presset hverdag, og den enkelte læge har ikke en jordisk chance for at sætte sig kritisk ind i den massive informationsmængde, der vælter ind hver dag. Derfor må man stole på information fra de kolleger, som har specialviden inden for det givne felt. Denne nødvendige uddelegering af informationsansvar er en væsentlig årsag til at lægestanden på et givet felt kan vildføres af en enkelt eller nogle få kolleger. Dette spil ser patienterne, journalisterne og politikerne imidlertid ikke, og befolkningen får det indtryk, at hele standen har denne gruppes mening. Derfor bliver megen ny information aktivt ignoreret, og derfor er vejen så lang fra pionerstadiet til udbredt brug af selv så effektiv en behandling som EDTA-kelation. Desuden vil den farmaceutiske industri og dermed lægestanden automatisk have modvilje imod en behandling, som er effektiv, billig, lavteknologisk og bivirkningsfri. Det er ganske enkelt for godt til at være sandt, og kan kort opsummeres i følgende 13 punkter: 1) Der er ikke patent på EDTA. ( Dermed er det så billigt, at der ikke er økonomi til forskning.) 2) Det er for effektivt. ( Det kan ganske enkelt ikke passe. Ingen medicin kan hjælpe 90%.) 3) Det er for ufarligt. ( En kronisk, fremadskridende, dødelig sygdom kan umuligt bedres ved en ufarlig behandling.) 4) Der er for få bivirkninger. (Umuligt. Ny medicin har altid bivirkninger.) 5) Metoden er for billig. (Vælter hele sundhedssystemets budgetter. En kur på 30 behandlinger koster det samme som 3 dages sygehusindlæggelse.) 6) Metoden er for lavteknologisk. (Ikke i tidens trend. Ikke "fint".) 7) Behandlingen kan gives decentralt. ( Uinteressant for hospitalsvæsenet, som jo er toneangivende i sundhedsvæsenet.) 8) Behandlingen kan frigøre karkirurgisk kapacitet. ( Uinteressant for karkirurger.) 9) Behandlingen kan fjerne ventelister. ( Uinteressant for bevillingshungrende afdelinger.) 10) Metoden har hjulpet mange patienter efter mislykkede operationer. ( Helt uacceptabelt. Det er aldrig velset, hvis en læge kommer til at helbrede en kollegas patient. Specielt ikke efter dennes mislykkede operation.) 11) Metoden er opfundet af praktiserende læger. ( Ny viden skal helst komme “oppefra”.) 12) Metoden er aktivt modarbejdet af det ortodokse "establishment". ( Der er sagt og skrevet for meget, som det vil blive svært at trække tilbage. Et generationsskifte er nødvendigt.) 13) Behandlingen er først beskrevet i "lav-prestige" tidsskrifter. ( Ikke godt for de estimerede "anerkendte" tidsskrifter, som derfor à priori vil tage afstand fra artikler om metoden.) Der ville være betydeligt større velvilje over for EDTA-behandling, hvis den var rasende dyr, havde mange bivirkninger og kun havde effekt på 20 % af patienterne.
Visioner. Danske borgere, som lider af åreforkalkning, skal først og fremmest have kendskab til EDTA-behandlingens eksistens. Uden dette kendskab har de ingen chance for at træffe et valg. Mg-EDTA-behandling er suverænt den bedste behandling til åreforkalkningspatienter, og den eneste hvormed man kan fjerne åreforkalkning med medicin. Til trods for, at behandlingen har været brugt i Danmark i mere end tyve år, og at tusinder af patienter har fået et bedre liv via denne behandling, er det kun en brøkdel af befolkningen, som nogen sinde har hørt om den. Hvis patienter spørger deres egen læge eller en sygehuslæge, om der findes noget, de kan gøre for at undgå en bypass-operation eller en ben-amputation, får de benægtende svar. Dette til trods for, at 2/3 af de, som står foran en ByPass-operation, kan undgå denne, og næsten alle kan undgå en amputation, hvis de kommer i tide. Igennem de 22 år, vi har brugt EDTA i behandling af patienter med åreforkalkning, har vi reddet ca. 90 % af de amputationstruede ben, vi har set i klinikken. Og nogen er endda kommet meget sent i forløbet. Det værste er, når en patient kommer til os for at redde et ben, EFTER at det andet er amputeret. Når patienten erfarer, at det tilbageværende ben stille og roligt genvinder sin farve, funktion og blodforsyning, så dæmrer bevidstheden om, at det andet ben kunne være reddet, hvis blot han eller hun i tide havde kendt til behandlingens eksistens. Uden kendskab til behandlingens eksistens, har patienten ikke engang mulighed for at vælge. Det er derfor afgørende, at kendskabet til denne behandling bliver spredt, så ingen skal lide den tort at blive opereret, -uden i det mindste at have haft en chance for at træffe et andet valg. Mg-EDTA-behandling, givet efter godkendt protokol, bør oppebære tilskud fra Den Offentlige Sygesikring. Det er ikke rimeligt, at der er mennesker, som ikke har råd til at redde deres ben fra en amputation. EDTA-behandling bør kunne tilbydes borgere i alle regioner i Danmark. Mange af vore patienter rejser meget langt for at få behandling, som foregår 1-2 gange pr. uge i 15-30 uger som startbehandling. Rejsen f.eks. fra Bornholm betyder en 3-dobling af behandlings-udgiften for patienten. Da behandlingen kan udføres af enhver læge, der er uddannet til det, kan den etableres uden avanceret sygehusudstyr og dermed i enhver egn af Landet. Om ti år vil kirurgisk behandling af åreforkalkning være forældet. "Gas- og Vandmester"-teknikken vil være erstattet af biologiske metoder, som kan genskabe et fysiologisk cellemiljø i kredsløbet og dermed fjerne selve årsagen til sygdommen. EDTA-behandling er et godt bud på fremtidens biologiske behandling af hjerte-kar sygdomme.
Ref: Chappell LT and Stahl JP: The correlation between EDTA chelation therapy and improvement in cardiovascular function: A meta-analysis. J Adv Med 1993;6(3):139.
Cappell LT, Hancke C et al. Cardiac Events in Vascular Patients Treated with EDTA. Evid Based Integrative Med 2005;2(1):27-35.
Godfrey ME: EDTA chelation as a treatment of arteriosclerosis .N Z Med J 1990;93:199.
Hancke C, Flytlie K. Benefits of EDTA Chelation Therapy in Arteriosclerosis: A Retrospective Study of 470 Patients. Journal of Advancement in Medicine 1993; 6/3:161-171.
Hancke C. The Long-term Effect of Chelation Therapy: A 6- to 12-year Follow up of a 1993 EDTA Study. Clin Pract Alt Med spring 2000;1(3):158-163.
Lonsdale D: EDTA chelation therapy. Am J Surg 1993;166:316.
Claus Hancke Speciallæge i almen medicin Institut for Orthomolekylær Medicin Lyngby Hovedgade 37 2800-Kgs.Lyngby www.iom.dk